torsdag den 22. maj 2014

Torsdag den 22. maj

I skrivende stund sidder 31 Globale Teenagere henslængt i sofaerne i dagligstuen med en is i hånden og ser film. Filmen er arabisk og foregår lige der, hvor vi har været: nemlig i Jaffa, Tel Aviv og Jerusalem, og alt ved den minder os om den fantastiske tur, vi havde i marts.
For vi er nået til dagen med den sidste undervisning. Et års arbejde som Global Teenager afsluttes, tilbage er kun at afvikle et oplæg og noget indsamling ved elevstævnet på søndag - det skal vi lige kigge på efter middag i dag!

Formiddagen er brugt på at øve sig på at holde det oplæg, som en flok elever har lavet: her ligger både et manuskript og en præsentation med billeder og stikord, som alle eleverne har adgang til, hvis de skal holde et oplæg i en forening eller lignende.

Og så havde vi årets sidste blogrunde, hvor eleverne bare skulle svare på det lille spørgsmål om, hvad de har lært som global eller lært af at være global. Og det kom der en række forskellige bud på, som alligevel har noget til fælles - nemlig det, at eleverne har opdaget, at verden er skæv, og at de kan gøre noget ved det!

Nogle af buddene på, hvad eleverne har lært var:
-at se konflikten fra flere sider og at forstå andre menneskers holdninger
-at det er svært at løse konflikten
-at åbne øjnene for en helt anden verden og tage stilling til den
-at der er mange muligheder for at hjælpe i verden
-at verden ikke er så sort/hvid som jeg måske tror
-at begå mig mellem mennesker, jeg ikke kender og som har en anden tilgang til verden
-at verden er større og hårdere end man lige tror
-at diskutere, argumentere, klassificere og perspektivere
-at se med andre øjn på det, jeg tidligere hurtig ville have en holdning til
-at velgørenhedsarbejde er undervurderet
-at møde fremmede mennesker og høre deres historier

Tilbage sidder de to lærerinder med fornemmelsen af, at de unge mennesker er blevet klogere - og det er vi også! Tak for lån!

De sidste linjer fra de globale i år vil være at finde i det sidste elevmagasin, som kommer omkring sommerferiens begyndelse. Her vil I kunne finde en rejsedagbog med billeder.

Mange hilsner
Solvej og Lone


torsdag den 24. april 2014

Torsdag d. 24. April 2014

Da det nu er en måned siden vi var i Palæstina, startede vi dagen ud med, at diskutere lidt i nogle grupper. Hvor vi snakkede om hvad vi huskede mest fra Palæstina og hvad den bedste oplevelse var.
Flere svarede at det var, da vi var i Hebron. Da det var der, vi fik set kontrasten mellem byerne, palæstinenserne og Israelerne. For vi husker Hebron som en spøgelses by, og Jerusalem som en by der er fyldt med mennesker. Andre mente at det var da vi var ude og plante træer, fordi vi gjorde en forskel. Vi fik jord under neglene, og så så vi ikke kun konflikten, men oplevede at vi faktisk kunne gøre noget. Nogle mente også, at turen med guiden i Jerusalem, som blev stoppet af turist politiet, havde gjort stort indtryk.

Derefter informerede Solvej os om Global Festival, som foregår i en weekend. Vi møder andre efterskoler, som også har været ude at rejse, ikke kun i Palæstina, men også andre steder som f.eks. Afrika.

Resten af dagen har vi brugt på at lave vores fortæller dag, som er en dag hvor vi fortæller hvad vi oplevede mens vi var ude at rejse. Nogle lavede praktisk arbejde, som at finde ud af hvordan der skulle se ud, på dagen. Andre tog til Lemvig og Struer for at finde sponsorgaver.
Vi vil være glade hvis i kommer på Torsdag, da vi har lagt meget arbejde i det. Vi håber på at se jer.
Kærlig hilsen
Global
- Ida, Frederik, Malene og Louise

torsdag den 10. april 2014


27-03-2014
I dag har vi elever fra globalholdet været samlet for første gang, siden vi kom hjem fra Palæstina/Israel. Først startede vi med at evaluere turen. Vi blev delt ind i grupper, hvor vi snakkede om vores oplevelse turen, hvilket vil sige både det praktiske, foredragende, de hellige steder osv. Derudover har vi haft fokus på, hvad vi har lært undervejs, og om der var plads til eventuelle forbedringer.
Herefter ”brainstormede” vi i små rundkredse, hvor vi kastede en lille bold. Når man greb den, skulle man komme med et forslag til, hvad vi kan gøre nu. For at samle op på alle idéerne lavede vi i fællesskab en stor brainstorm, så vi hørte, hvad andre havde snakket om. Vi har selv valgt, hvad vi vil beskæftige os med, og er derfor blevet delt ind i mindre grupper.
Det næste stykke tid arbejder vi på forskellige projekter som f.eks. støttesang, indsamlingsshow, gudstjeneste, en hjemmeside, hvor man har mulighed for at donere til ”Keep Hope Alive” og en video til 10-til-forskel - filmen skal forklare, hvad vores projekt er, og så håber vi at vinde 10.000 kr., som vi også vil videregive til projektet med plantning af oliventræer i Palæstina.
Til slut så vi noget om boycutt af de israelske bosættelser. Udsendelsen blev sendt i 21 søndag, mens vi var dernede. På det sidste er der kommet større opmærksomhed på bosættelserne efter Scarlett Johanson medvirkede i reklamen for Sodastream, som producerer deres produkter i bosættelsen Ma’ale Adumim.
Her kan du selv se udsendelsen, hvis det har interesse:
http://www.dr.dk/tv/se/21-soendag/21-soendag-94#!/29:24

Kærlig hilsen
De globale
Kenni og Katrine

fredag den 21. marts 2014

Hjemme igen - nu med net! Her kommer de sidste dages blog - tjek også billederne på skolens hjemmeside!


Dag 6 og 7: Gennem checkpoint og på tur i Jerusalem
De sidste to dage har vi tilbragt i Jerusalem. Vi tog begge morgener tidligt afsted, fordi vi skulle gennem de israelske checkpoints. For os danske ”turister” er det nemt og enkelt at passere disse checkpoints, men for de almene palæstinensere kan det ofte vare over en time før man bliver tilladt passage, selvom man har de rigtige papirer.
Første dag tilbragte vi med den tidligere soldat, i den israelske hær, Micha. Han er israelsk statsborger, men arbejder for at gøre opmærksom på de uretfærdige forhold i konflikten. Vi var på tur rundt og se, hvordan bosættelser spreder sig såvel indenfor som udenfor byen.  Efter et lille break med falafelsandwich og fodboldkamp mod lokale israelske drenge, fortsatte vi med en times breafing vedrørende Folkekirkens Nødhjælpsarbejde, dog med størst fokus i palæstina.
Da vi vendte tilbage til Beit Sahur blev der holdt en lille kulturaften, hvor palæstinenserene viste Dabka, og vi fremførte en fællesserie fra gymnastikopvisningen samt viste en video der omhandlede skolen og slutte det hele af med skønsang og tonerne fra ”Gi os lyset tilbage”. Kulturaftenen blev sluttet af med en dejlig middag på den lokale resturant, hvor der selvfølgelig var Dabka og danserne bød op til fest og dans for resten af gæsterne.

Dagen i dag startede med tidlig morgenmad og afgang til checkpointet.

Og hvad så nu…

20/03-2014

Så sidder vi her igen, det er den sidste aften i Palæstina. Vi har igennem ugen oplevet en masse forskellige ting, der hver især har gjort stort indtryk på os, og som har ændret vores synspunkt på konflikten, og som helt sikkert har fået os til at forstå den bedre. Når vi kigger tilbage på ugen, sidder vi med mange forskellige tanker, der kan beskrives med ord som f.eks:

”Inspirendende”
”Øjenåbende”
”Oplevelsesrigt”
”Forvirende”
”Forbløffende”
”Lærerigt”
Når vi kommer hjem, ser vi frem til at komme ud og fortælle om, hvad vi har oplevet og arfarede. Noget af det vi synes er rigtig vigtige at fortælle om, er bl.a. hvor meget land israelserne tager fra palæstinenserne ved hjælp af  bosættelser, og hvilke hæmninger den almene palæstinenser lever med på grund af det israelske styre. 

Vi er sikre på at der ikke er en eneste af os Globale, der kommer hjem herfra som helt den samme person. Vi er alle blevet udfordret, hvilket har ført til en mentaludvikling og et ændret synspunkt på verden.   

tirsdag den 18. marts 2014


Dag 5: Hebron og diskussion med de unge palæstinensere
I dag tog  vi bussen til Hebron, hvor vi skulle se en helt anden del af Palæstina.  Vi startede med et hurigt stop hos en butik med glaspusteri og keramik. Her blev der handlet gaver ind til dem derhjemme i store mængder.
Efter det tog vi bussen videre ind til den gamle bydel af Hebron, hvor vi mødte vores guider. De fortalte os om hvordan forvandlingen fra en hyggelig, gammel handelsby, hvor der var masser af liv, og glade mennesker, til et forladt, trist sted, med få overlevende butikker. Det var skræmmende at tænke over, hvad der engang havde været, og hvad der nu er tilbage.
Guiderne som viste os rundt, er med i en organsisation, som renoverer de gamle bygninger i den gamle bydel. De fortalte os om hvordan israelerne har magten til at kunne stoppe renoveringne, ved at bosætte sig ovenpå, og derved lade byen forblive en spøgelsesby.
De fortalte os en sjov historie, om et æsel der var blevet anholdt i 4 timer, pga. det udførte ulovligt arbejde, da det hjalp med at bringe byggemateriale frem. Det var en sjov historie, men skræmmende at det rent faktisk er virkeligheden der.
Senere skulle vi igennem en checkpoint, for at komme ud af den gamle bydel, og ind for at se moskeen, Ibrahimmi. På den anden side af checkpointet, kom de israelske soldater lige pludselig tæt på. De stod overvågende på vejene, og var strikse med hvem der krydsede de forskellige områder. En skræmmende lille historie, som vores guider kunne fortælle var, at hovedvejen, som engang var forbindelsen til handlen i byen, var lukket for alle palæstinenserne, og var nu kun for de 500 israelske bosættere.
Da vi kom hjem fra Hebron, var det tid til at skulle diskutere med de unge palæstinensere. Vi hørte om et af JAI’s projekter om at boykotte de israelske produkter. Vi snakkede med de unge palæstinensere om, hvad de gjorde, og om hvad vi i Danmark kunne gøre for ikke at støtte Israel, på den økonomiske front. Her var bred uenighed, og der blev diskuteret frem og tilbage hvad der er det rigtige, og forkerte at gøre.
Vi sluttede dagen af med en fodboldkamp med de palæstinensiske unge og en tur til kiosken efter de billige lækkerier. Alt i alt endnu en spændende dag med en blanding af skræmmende historier, store konstraster og hyggeligt samvær.

Hilsen de globale, som er klar på en ny dag igen i morgen :-)

mandag den 17. marts 2014


Dag 4: Tel Aviv, tur til Israel
Efter de første dage i Palæstina gik turen i dag over på den anden siden af muren, Israel. Det første stop var hos Peres Peace Center, som er en organisation, der prøver at forene palæstinensere med israelerene, igennem forskellige projekter, som sportsaktiviteter, uddannelse og medicinsk hjælp.
Til vores sædvanlige aftenmøde, har vi snakket om hvad vi synes om deres arbejde, og var faktisk meget splittede i vores holdninger. Nogen mente, at det var en normalisering af det hele og at de prøvede at lave et kunstbillede af at Israel ikke er bad boys, men også gør noget for palæstinenserne. Andre mente, at de ikke kunne hjælpe alle, men at deres forsøg var bedre end at se på og ikke gøre noget.

Da vi gik fra Peres Peace Center mod bymidten, hvor vi skulle mødes med den danske journalist, Hans Henrik Fafner, blev mange overrasket over den ringe kvalitet dele af byen var i. Dette beskrev Henrik for os, da han foralte os om Israels historie og nuværende situation. Han fortalte om de problemer Israel selv ligger inde med i dag, at de ultra-ortodokse jøder nasser på staten og kører konflikten længere og længere ud, mens største delen af israelerne lever en hverdag, de helst ser uden konflikt og lignende Europas.
Også det diskuterede vi til aftenmødet, og mange var enige om, at for at konflikten nogensinde skulle kunne løses, skal Israel have styr på sit eget lands uenigheder. Og samtidig skal  palæstinenserne ligge fortiden bag sig for sket er sket og det kan ikke laves om. Begge parter skal løsrive sig fra deres angst og mødes som ligeværdige med ønske om en fair løsning på problemet. Men som skrevet skal de ultraortodokse kontroleres, og samtidigt skal Hamas og palæstinenserne i flygtningelejrene kunne kontrollere deres vrede til Israelerne.

Hilsen unge danskere, der tror de har fundet en løsning, men sikkert bare er blevet mere forvirrede ;)
 

søndag den 16. marts 2014


Dag 2: Aida-camp og hjemmebesøg
Dagens blog er en samling af to dage, da vi var på hjemme besøg i går hos palæstinenserne.
Lørdag morgen startede med morgenmad på hottellet, derefter besøgte vi vores samarbejdsklasses skole. Vi  blev modtagt meget godt og fik en masse opmærksomhed, især de små børn var meget begestjrede og havde endda forberedt en lille sang. På skolen blev vi vist ind i skolens teatersal, hvor nogle 5-klassere elever spillede og dansede. Dansen de dansede var en national dans som hedder Dabka, hvor de har kostumer på med slør og det hele. Det var meget kulturelt og en meget sjov og spændende oplevelse.
Efter showet var vi klar til at spille noget sport med vores palæstinensiske venner. Det stod mellem fodbold og basketball, det var sjovt a se dem spille sport som vi, i Danmark, kender så godt.
Efter besøget på skolen tog vi et lille smut til Betlehem for at se muren.
Mange af os syntes muren mindede os meget om Berlinmuren med alle dens tegninger, billeder og historier.
Efter besøget ved muren, tog vi bussen til Aida-camp. Flygtningelejren var ikke helt som vi forventede. Lejren var som en anden bydel i Beit Sahour, gaderne var dog meget smalle og lugtede ikke så godt og husene var bygget lag på lag, så lyset trængte ikke rigtig ned til gaderne. I både skolen og vandtankene på husenes tage var der skudhuller fra det israelske militær. Det gjorde stor indtryk på os, da vi synes skud mod børn var meget voldsomt.
Om aftenen var vi klar til et besøg hos de palæstinensiske familier. Mens nogen var tre, andre en og nogen der skulle gennem en chekpoint var det tid til at opleve hvordan en palæstinensisk familie bor og lever.
Besøgene var generelt en fantastisk oplevelse, som gjorde stor indtryk på os unge danskere. Vi oplevede kulturen helt tæt på og prøvede at leve lidt som de gør. Oplevelserne var meget forskellige, så der var meget at snakke om.
Mange af os oplevede det dejlige ved igen at sove med en dyne.

Dag 3: Oliventræer, ømme muskler og fødselskirken
Kl. 08.15 mødtes vi igen på hotellet.
Nu var vi (næsten) friske til en dag i markerne, hvor det var tid til at plante oliventræer for de pressede, palæstinensiske bønder. Vi fik at vide at de israelske bosættere kunne komme og forstyrre os, men der var heldige og kunne arbejde helt uforstyrret.
Da det havde regnet nogle dage forinden var jorden meget hård at arbejde med. Vi kan måske male det lidt ved at fortælle at vi groede en ’lille’ platou af ler under skoene. Vi endte plantningen med en mark plantede oliventræer.
Efter en varm formiddag fik vi frokost  hos en lokal bonde og fik fyldt tanken op, så vi kunne fortsætte dagen i Betlehem, hvor vi besøgte den berømte fødselskirke.
Desværre var der renovering i gang, så vi kunne ikke nyde kirke helt optimalt.
Det var en interessant oplevelse at se hvor Jesus blev født og hvor vigtig kirken er for mange mennesker.
Efter en rundvisning fik vi fri leg i Betlehems gader.
Vi er nu meget trætte men glæder os til hvad de andre dage byder os på.